Nye stauder og en hel masse andet til kolo

0

Pyh, jeg har nået meget i haven i dag. Og nu er jeg virkelig træt! Jeg har gravet og slæbt; slæbt og gravet!

Jeg har været på besøg hjemme hos mor og far. Far skulle til Aarhus med sin trailer og hente noget, så jeg greb chancen til at fylde den med ting på udturen, så jeg kunne få alle de ting, jeg normalt ikke kan slæbe med i toget, ud til kolonihaven.

Efter en tur rundt i mine forældres hus og have samt et besøg hos mormor og morfar, var traileren næsten fyldt med ting til min lille koloidyl: en regnvandstønde som morfar ikke skulle bruge, en ny brugt plæneklipper som morfar har købt og fikset til mig, mine forældres gamle kompost af trådnet, nogle gamle bogkasser som jeg vil shine op og bruge som reoler, et gammelt bambusbord der vil være fint i drivhuset, noget fiberdug som morfar havde i overskud sammen med en masse andre brugbare småting.

Aflæggere og planter fra mor

Med i lasten var også en hel masse planter fra mors have. De skulle allesammen plantes ud. Jorden var sådan set okay tør at arbejde med, årstiden taget i betragtning, men det viste sig faktisk at være en ret stor udfordring at finde ledig plads i haven:

Uanset hvor jeg satte greben eller spaden i, stødte jeg på små løg med spirer lige under overfladen. Og det ville jo simpelthen være synd at ødelægge dem!! Ih, hvor jeg glæder mig til at se, hvad der kommer op ad jorden

I min have er der en del bærbuske: bl.a. solbær, stikkelsbær og hindbær. Men planterne er gamle, og hele sidste år gav de ikke et eneste bær. Så nu skal der nye boller på suppen – eller planter i jorden…

Jeg bytter lidt om på bedene, for det er vist ikke så smart at dyrke samme art, der hvor der tidligere har stået en. Så jeg laver solbærbedet om til hindbærbed, mens hindbærbedet bliver til solbær- og forhåbentlige også blåbærbed. Stikkelsbær og ribs, har jeg ikke helt fundet ud af, hvor jeg vil have, men jeg skal nok finde en plads

Dagens fangst:

  • Efterårshindbær, sandsynligvis af sorten Autumn Bliss.
    2016-03-13 17.58.20

    Nysatte hindbærbuske i det gamle solbærbed

  • Vintergækker (fordi mor har mange, og jeg ikke har så mange)
    2016-03-13 17.58.50

    Nysatte vintergækker, placeret under blommetræet.

Og til mit staudebed:

  • Baldrian, en fin pink blomst der er fin i buketter
    2016-03-15 17.24.21 HDR

    Nysatte sporebaldrian. De skal lige have lidt mere jord næste gang jeg er i haven, for jeg fik ikke gravet den lange pælerod for godt ned…

  • Hvid vortemælk, som jeg ikke lige kan huske hvordan ser ud
    2016-03-13 17.59.35

    Hvid vortemælk placeret et solrigt sted i mit staudebed – et sted, hvor det lykkedes mig at undgå at massakrere alt for mange blomsterløg

  • Lodden løvefod – en plante med fine grønne blade og lime-farvede blomster, der er gode i buketter.
    2016-03-13 17.59.10

    Lodden løvefod

Nye vaser af genbrugte medicinflasker

Nåja, med hjem fra mor, der er sygeplejerske, fik jeg også nogle gamle medicinflasker, der er intet mindre end perfekte som vaser til forårsblomster, som jo ikke har så lange stilke

2016-03-13 20.00.51

Del.

Om forfatteren

Skriv en kommentar